Målfordeling og offensiv fleksibilitet hos IK Rosendal
Interview med Paw Groes fra IK Rosendal.
Hvem forventer I bliver jeres målmaskine i år og hvor mange mål håber du han har gemt i ærmet og hvilken spiller minder han set med dine øjne mest om?
- Vi har en meget fleksibel offensiv, hvor jeg både tror og forventer, at målene vi scorer som hold generelt fordeles mellem 4-5 spillere, hvor 2-3 stykker måske skiller sig ud. Historisk set plejer der være lidt mål I Frederik HP og Nicklas Hvelplund, men forventer også at spillere som Mads Krøjmand, Emil Andersen, Karl Skafte, Mikkel Nielsen og Mikel Canibe finder vejen til målet. Ligeledes har vi et par stærke stoppere som helst skulle pande nogle stykker ind henover foråret, ligesom vores backs i mit system gerne skal være offensive, og dermed sikre overtal og komme til assists og mål. Her kunne Jacob Svanholm været frisk bud på en forsvarsspiller der laver 2-3 mål i foråret.
Hvem er jeres uundværlige forsvarsgeneral, og hvilken forsvarsdirigent fra fodboldens verden kan han mest minde om?
- På nuværende tidspunkt er det svært at sætte et enkelt navn på, men jeg forventer at spillere som Oliver Vognsgaard og Jacob Svanholm viser vejen og tager et stort ansvar i vores defensive struktur. Oliver Vognsgaard er meget verbal og han er altid PÅ, når der trænes og spilles kampe. Jacob Svanholm er en anden type, men dog også kommunikativ. Han leder ofte ved for eksempel, og sikrer, at vi har et stabilt niveau. Der er et meget højt bundniveau.
Hvem bærer anførerbindet, og hvordan tackler han med og modgang? Samt hvordan styrer kaptajnen overordnet set skibet, selv i det mest stormfulde vejr?
- Vi har en anfører gruppe på 3-4 spillere. Spillerne vælger selv de 3 første, og så vælger jeg som træner muligvis en "upcoming" leder, der kan komme i mesterlære. Vi har endnu ikke stemt om det, så i vores 5 træningskampe, vil det være 4 forskellige der bærer det, inden vi træffer endelig beslutning inden sidste træningskamp, så vi er afstemte til turneringsstart.
Hvem er jeres kreative dirigent på midtbanen og hvilken betydning har han for jeres spil og hvilken fodbold kunstner kan han sammenlignes med?
- Alt efter, hvilken formation vi vælger til kampene, og antallet af midtbanespillere i den pågældende kamp, så er det værd at nævne Emil Andersen, som i flere år har været en bærende spiller på holdet, og holdets anfører de sidste par sæsoner. Der foruden har Mikel Canibe set lovende ud til træning, med et godt overblik og en solid højre fod, der veksler mellem kort og lange bolde. Spillere som Mads Krøjmand, Kark Skafte, Frederik HP ser også lovende ud, og jeg har en forventning om, at de kommer til at gøre en forskel for holdet i foråret. Ligeledes er der 3-4 unge spillere der kommer til at få deres kampe og vise sig frem. Det har jeg store forventninger til. Der vil være flere spillere jeg kunne nævne, men som jeg ikke har set nok til endnu, grundet skiferier og småskader. Men det ser meget spændende ud defensivt som offensivt.