Målet er at spille gøgler bold og styrke holdånden
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Rasmus Worning fra Aalborg Chang 1.
Hvornår starter I forberedelserne til den nye sæsonog har I gjort nogle ændringer i forhold til tidligere sæsoner?
- De starter tirsdag den 25. juli. Vi har droppet sommer træning i år og bare ladet folk få lidt pause, så må vi se om det er en god eller dårlig ide når de møder ind.
Hvem står med ansvaret på sidelinjen i efterårssæsonen, samt hvilke filosofi og spillestil jeres træner har?
- Det gør jeg og Andreas Madsen og filosofien er at der skal spilles noget gøgler bold, laves nogle tunneller og scores nogen mål hellere spille 4 - 4 end 0 - 0
Hvad adskiller jer fra andre klubber i området? Har I særlige træningsmetoder eller spilstilarter, som gør at I skiller jer ud fra mængden og derfor skal vælge jer, hvis man ønsker at prøve noget nyt?
- Klubbens bredde skal bære os igennem, vi har 7 senior hold og masser af folk at trække på, man skal komme ud til os hvis man gerne vil have en social klub med en masse unge fodboldspillere som har et ret fornuftig niveau.
Hvordan prioriterer I et godt socialt miljø og holdånd? Har I arrangementer eller tiltag, der styrker sammenholdet mellem spillerne og forældrene?
- Det sociale er helt i top herude, først og fremmest er der de enkelte omklædsningsrum hvor der bliver gjort meget for de forskellige trupper har det godt,
Så er der fælles spisninger, Champions league aftner og afslutningsfester hvor vi samler 100 damer / herrer spillere hver gang - med så mange unge folk er der altid en fest herude.
Er der nogle personer i klubben, som arbejder hårdt bag kulisserne og fortjener anerkendelse? Hvad gør de for klubben, og hvorfor er de så vigtige?
Vores kampfordeler Jan er verdensklasse - med så mange hold og så mange uerfarne trænere så er det sku ikke en nem opgave han har påtaget sig!
Hvilke mål har I for holdet og klubben som helhed hen over efteråret?
- Målet for holdet er at Liban skal vippe Enco af pinden på topscorer listen og Kyhl skal prøve og scorer i andet end træningskampene Og så har vi et mål på holdet om at Rap skal spille mere end 29 minutter den her sæson, det er sådan et mål vi sætter hvert år, og vi ved godt, det er urealistisk men vi prøver sku igen her i efteråret. Derudover kunne det være fedt hvis bare en af vores mange fantastisk udtænkte hjørnesparks kombinationer giver pote i istedet for bare at resulterer i kontra chancer til modstanderne. Klubbens store mål vil jeg lade andre kloge folk sige noget om - jeg håber alle for en god sæson og vi for spillet en masse god bold.