Billede beskrivelse

Lokalopgør venter i spændende pulje for Terndrup

22. januar 2025 kl. 09.00
Opdateret kl. 10.11

Interview med Brian Christensen fra Terndrup.

Hvornår starter jeres træning op, og hvordan ser opstartsprogrammet ud?

- Vi starter op med træning mandag den 10/2-2025 kl.18:30 på kunstgræsbanen i Bælum. Spillerne holder sig i gang med lidt indendørs bold om mandagen og løbetræning til den 10.

Er der sket ændringer i trænerstaben siden efteråret og hvem kommer til at stå på sidelinjen med det overordnede ansvar og hvem er han flankeret af?

- Trænerstaben er den samme som i efteråret: Jesper ‘Sud’ Sudergaard og Steffen Nielsen.

Hvordan ser I på jeres pulje? Er der nogle hold, I ser som de største udfordrere?

- Jeg er ret overbevist om, at kredsen vil byde på mange tætte kampe, hvor alle kan slå hinanden på dagen. Vi kommer til at koncentrere os om os selv og det, vi kan gøre noget ved.

Hvilke lokale opgør ser I frem til, og er der nogen, I forventer lidt ekstra "drilleri" med?

- Der er kommer helt sikkert mange gode og spændende lokalopgør, hvor alt kan ske. Det er en rigtigt spændende pulje, hvor alle kan slå alle. Det ser vi frem til. Vi synes, det er lidt træls, at Bælum har valgt at blive flytte over i en anden kreds, da vi havde sat os op til at møde dem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste