Billede beskrivelse

Lokalopgør som pokalkamp med masser af drama og nærkampe

22. oktober 2024 kl. 16.04

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod KHIF.

I spiller 3-3 mod KHIF, er du skuffet over at miste pointene?

- Man kan ikke være skuffet over at være kommet tilbage, hvor man har været bagefter med 2 mål af to omgange. Det viser karakter hos spillerne at finde de midler frem der skulle til, at hente point efter den situation vi satte os selv i.

Hvordan vil du beskrive kampen, og hvad var de vigtigste øjeblikke?

- Kampen blev spillet som en pokalkamp med masser af spænding og nærkampe. Nikolaj Rahbæk fra Koldby viser sin klasse og laver to mål i første halvleg. Dette giver tro og ro på tingene for Koldby, mens vi brænder de større chancer vi skaber, selvom vi halter efter i første halvleg. Vores reducering efter at være bagud 0-2 ved pausen, hvor Haval Omar flot scorer på hovedet efter et stærkt indlæg af Simon Guldhammer gav noget energi for os. Selvom Koldby scorer til 1-3 kort efter går drengene overraskende ikke i panik og æder sig ind i kampen igen. Fra 60 min og frem kommer vi frem til utallige indlæg og dette skaber panik og lige ved og næsten situationer for os. Det giver os de to scoringer, hvor indlæggene er godt slået og hvor der til sidst er en Koldby fod på.

Hvilke læringer tager I med fra kampen, som kan hjælpe jer i de kommende opgør?

- At disse lokalopgør er deres helt egne og viser hvad vi kan forvente i næste sæson også. Begge hold vil gøre alt for at vinde kampen og uanset hvor stor afstand der er i tabellen. Afstanden i tabellen kan ikke bruges i kampen, da alle spillere giver 5-10 procent mere. Så det handler om parathed, effektivitet og spændingsniveau.

Hvordan har stemningen været i truppen efter det uafgjorte resultat?

- Vi ville gerne have vundet kampen, men vi var glade for at komme tilbage i kampen efter omstændighederne. Resultat var fair, nu hvor Koldby var bedst i første halvleg og vi var bedst i anden halvleg.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - KHIF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 3-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste