Løgstør-spiller: LKB ville det meget mere end os
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
Hvad mener I var årsagen til nederlaget i kampen mod LKB?
- Meget simpelt. LKB ville det mere end os. Det virker til vi spiller kampen på 90% og forventer det er nok. Det er det bestemt ikke i Jyllandsserien.
Hvad vurderer I, at I kan gøre anderledes for at undgå at tabe kampe som denne i fremtiden?
- Jamen vi skal have skruet på tændingsniveau og forståelsen for at holdene i Jyllandsserien er så gode, at man ikke kan levere mindre end 100% og forvente at vinde kampene.
Hvordan påvirker det jeres holdånd og selvtillid at tabe to kampe i træk efter en god start på sæsonen?
- Forhåbentlig ikke alt for meget. Havde nogle givet os 10 point efter 6 kampe i JS, tænker jeg vi havde taget dem. Vi har nu (endelig) en træning igen og noget der minder om en almindelig kalender de næste uger, der gør vi kan få skruet på lidt ting. Holdånden er altid i top i Løgstør.
Beskriv jeres generelle præstation og indsats mod LKB. Hvilke elementer fungerede godt, og hvilke områder har I brug for at forbedre?
- Den er meget godt beskrevet ovenfor. En præstation hvor vi bare ikke leverer og løber det der skal til for at vinde i Jyllandsserien. En fuldt fortjent sejr til Gistrup. Der var ikke meget der fungerede mod gistrup udover vi scorede 2 mål.