Billede beskrivelse

Løgstør IFs fokus på kynisme mod ungt Aalborg KFUM hold

11. maj 2024 kl. 12.30

Interview med Mathias Toft fra Løgstør IF før kampen mod Aalborg KFUM.

Efter den seneste sejr over Gug møder I nu Aalborg KFUM på hjemmebane. Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til denne kamp, og hvad vil være jeres primære fokusområder?

- KFUM vil ligesom Gug rigtig gerne spille den ind i mellemrummet, så det er på mange punkter de samme fokusområder som vi havde i sidste kamp. Få gjort området mellem vores kæder så lille som muligt. Dertil være skarpe i afleveringen ud af det første pres, som jeg synes vi gjorde godt mod Gug.

Aalborg KFUM har haft en imponerende start på sæsonen som oprykkerhold. Hvordan vil I tackle udfordringen med at møde et ungt og spændende hold, og hvad tror du vil være nøglen til at sikre endnu en sejr?

- Vi skal sørge for at vi selv er der 100% og holder os til vores aftaler. Nøglen til sejr er, at vi skal have den rette indstilling til kampen og sørge for at bevare den kynisme i felterne, som vi har vist på det seneste.

Hvordan har I tilrettelagt træningen og forberedelserne for at opretholde jeres momentum, og hvad er jeres mål for kampen mod Aalborg KFUM?

- Vi går selvfølgelig efter tredje sejr i træk.

Kampfakta:

Kamp: Løgstør IF - Aalborg KFUM
Turnering: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 12. maj kl. 16.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste