Løgstør IF jubler over stærk start: "Vi står med en god fornemmelse"
Interview med Emil Frimer fra Løgstør IF efter de første tre kampe i forårssæsonen
Hvordan føles det at have startet sæsonen med to sejre og en uafgjort?
- Vi har fået en god start på sæsonen, ingen tvivl om det, så vi står med en god fornemmelse. Vi har mødt nogle stærke modstander som vi har taget point fra, og vi håber vi kan fortsætte den gode stime.
Hvad tror du har været nøglen til holdets succes i de første tre kampe?
- Nøglen til holdets succes i de tre første kampe vi har spillet er, uden tvivl det store fremmøde til træning, man kan mærke at der er kamp om pladserne og der bliver gået til den. Samtidig har vi en god holdånd i truppen.
Er der nogen bestemte områder, I vil fokusere på for at opretholde jeres positive momentum?
- For at opretholde vores positive momentum, vil vi fortsætte den gode træningsmoral, og blive ved med at knokle på. Jeg vil ikke sige at der er nogle bestemte områder vi vil fokusere mere på end andre, vi arbejder hårdt på at blive bedere, så vi er klar 100% til de næste kampe.
Hvordan vurderer du holdets præstation og potentiale baseret på resultatet og målscoren på 8-3?
- Der er ingen tvivl om at vi er tilfredse med den start vi har fået på sæsonen, vi er kommet i en god pulje, og har mødt nogle gode hold, som vi alle har taget point fra. Vi har bevist at vi kan lave mål og skabe gode chancer, samtidig har vi lukket fint af i defensiven. Så som det ser ud nu er der potentiale for at vi kan være med i den sjove ende af tabellen, men vi ved også at det kræver sten hårdt arbejde, og der er stadig nogle ting der skal finjusteres.