Løgstør IF har troen på de kan skabe problemer for alle hold
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
Hvordan har holdet forberedt sig til kampen mod Aalborg Chang, og hvilke forventninger har I til kampen?
- Vi har ikke nået meget forberedelse endnu. Vi træner mandag aften, hvor vi skal have en god træning og indstille os til kampen på onsdag mod Chang.
Efter tre sejre i træk er I i en god form. Tør I forvente en fjerde sejr på stribe mod Aalborg Chang?
- Vi forventer aldrig en sejr, men vi har da en tro på at vi kan skabe problemer for alle hold i rækken. Om det på dagen er nok til 3 point må tiden vise.
Hvordan vil I angribe kampen mod Aalborg Chang for at opnå endnu en sejr?
- Vi ændrer ikke så meget i vores måde at gøre tingene på uanset hvem vi møder. Vi kan justere på nogle småting, for at ramme Chang hvor vi tænker vi kan gøre ondt på dem.