Billede beskrivelse

Løgstør går efter sejren i vigtig duel mod Hornbæk SF

30. maj 2024 kl. 11.31

Interview med Mathias Toft fra Løgstør IF før kampen mod Hornbæk SF.

I skal møde Hornbæk SF på udebane i en vigtig duel i toppen af rækken. Hvordan har I forberedt jer til denne kamp, og hvad bliver jeres tilgang til kampen for at sikre et godt resultat?

- Vi har haft en normal træning tirsdag med ret høj intensitet, så alle har fået løbet nogle meter, som vi også skal gøre torsdag for at få en sejr i Hornbæk. Vores tilgang bliver som udgangspunkt den samme, som vi har haft i hele sæsonen. Kampforløbet kan selvfølgelig ændre på dette.

Er det vigtigste for jer i denne kamp at undgå nederlag, eller går I efter sejren for at fortsætte jeres gode form og jagten på topplaceringerne?

- Vi går selvfølgelig efter sejren. Vi kommer med to sejre fra de seneste to kampe, så den lille ”stime” ønsker vi at bygge videre på. Vi kommer med en stor tro på os selv, hvilket man gerne skulle kunne se i kampen.

Hvordan vil I tackle Hornbæk SFs styrker og svagheder, og er der specifikke områder, som I vil fokusere på for at sikre jer succes i kampen?

- Vi skal være gode til det, vi var gode til mod dem i første møde. Gøre mellemrummet så lille som muligt, da det ofte er der, hvor de bliver farlige. Formår vi dette, er vi et godt stykke vej. Hvordan vi vil udnytte deres svagheder, holder vi for os selv.

Med kun få kampe tilbage i sæsonen, hvad skal der til for at bevare jeres placering i topstriden?

- Det er meget simpelt: At alle mand leverer 100%, og at vi tror på vores egne evner som hold. Spiller vi op til vores bedste, er vi svære at have med at gøre.

Kampfakta:

Kamp: Hornbæk SF - Løgstør IF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 30. maj kl. 19.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste