Billede beskrivelse

Langsom start, stærk afslutning

18. april 2024 kl. 07.30

Interview med Martin Haahr, træner for Klitmøller IF, efter uafgjort mod Sjørring.

Efter den uafgjorte kamp mod Sjørring, hvordan vurderer du holdets præstation?

- Vi må erkende at vi møder en modstander som spiller med høj intensitet i deres spil, som vi har svært ved at dæmme op for. Vi præstation er under middel, da vi har større forventninger til os selv. Respekt til Sjørring for en god kamp.

Hvad var årsagen til den langsomme start for holdet, og hvad gjorde I for at komme tilbage i kampen?

- Vi var ikke klar nok til at matche deres intensitet. Sjørring kom med den forventet energi fra start af. Vi hænger efter i kampen, men individuel kvalitet på et frispark gør, at vi kan holde kampen tæt. På nærmest sidste spark får vi udlignet, hvilket vi er tilfredse med.

Hvordan påvirker dette resultat jeres selvtillid og ambitioner for de kommende kampe?

- Vi må sige at vi går tilbage præstationsmæssigt i forhold til sæsonens første kampe. Omvendt bliver kampen på lørdag vigtig for, at holde kontakt til toppen. Efter denne præstation er jeg sikker på at vi ser et sultent Klitmøller hold på lørdag.

Hvilke elementer vil I fokusere på i træningen frem mod næste kamp for at forbedre holdets præstationer?

- Vi skal ganske enkelt være bedre på bolden, så dette skal vi oppe. Så skal vi have finjusteret de områder vi gerne vil ende i.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Sjørring
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 2-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste