Ladefoged jagter 3 point og vil lukke fuldstændig af
Interview med Jesper Ladefoged fra Hjørring AIK Frem før kampen mod Dronninglund
Hvordan var sæsonens sidste træningskamp, og hvad kan I tage med fra den? Hvem mødte I, og hvad blev resultatet?
- Vi vandt 5-0 ude mod Asaa/Hjallerup, så sidste træningskamp kunne næsten ikke være bedre. Med en del afbud og en reservemålmand, der blev skadet i første halvleg - og en markspiller, der måtte overtage pladsen i målet - så må man sige, at det var meget mere end godkendt. Vi spiller en rigtig god kamp og formår at holde nullet for første gang. Det giver en masse selvtillid inden første turneringskamp næste weekend.
Hvordan har I forberedt jer på mødet med Dronninglund, og hvad ved du om deres nye træner?
- Vi har ikke decideret forberedt os på dem. Vi har forberedt os selv med at give os de bedste mulige forudsætninger for at kunne tage tre point. Jeg ved ikke noget om deres nye træner - jeg kender kun deres hold - men det er altid spændende med en ny træner, der helt sikkert vil give dem en fornyet energi og tro på tingene. Det bliver spændende at møde dem.
Hjørring AIK Frem har haft succes mod Dronninglund tidligere. Hvordan bruger I de erfaringer i den kommende kamp?
- Man kan altid bruge det til at give sig selv er selvtillidsboost. Men jeg ved, Dronninglund er er godt hold, så vi skal ikke tro, det bliver nemt.
Hvad håber du at opnå i den første kamp mod Dronninglund under din ledelse, og hvad er jeres vigtigste fokus?
- Tre point og så se os udfolde os med vores ideer og se, hvor gode vi er blevet på så kort tid. Det vigtigste fokus bliver at lukke bagtil, da vi godt ved, hvor målet står, men vi skal sørge for Dronninglund ikke kommer til chancer