Billede beskrivelse

Kynisme sikrede Vejgaard sejren i målrigt opgør mod Jetsmark IF

21. april 2023 kl. 14.41

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gustav Overgaard fra Vejgaard Boldspilsklub.

Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point mod Jetsmark?

- Som jeg ser det var vi det stærkeste hold i duellerne. Vi vandt flest duellerne og endnu flere 2. bolde. Derfor synes jeg også vi havde kontrol over størstedelen af kampen. Derudover var vi det mest kyniske hold i felterne, som bare er vigtigt når man skal vinde fodboldkampe.

Hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?

- En ting vi klart skal forbedre er dødebolde. Begge mål vi lukkede ind mod Jetsmark var på hjørnespark og 2 af målene mod Freja var dødebolde. Det gør det svært at vinde kampe, hvis man lukker så mange mål ind på dødebolde, så det skal vi helt klart gøre bedre fremadrettet.

Føler du kampens resultat afspejler et retvisende resultat?

- Det synes jeg. Vi dominerede kampen i højere grad end Jetsmark og de chancer de kom til var mest på dødebolde. Selvom vi tilbragte 20+ min. i undertal, synes jeg vi stod godt imod uden at indkassere væsentlige chancer.

Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen?

- Jeg tror ikke vi har ét specielt fokuspunkt. Vi skal fortsætte med at træne hårdt og koncentreret, så vi er klar til næste kamp.

Resultat:

Kamp: Jetsmark – Vejgaard
Dato: 14. april
Pulje: Jyllandsserien 2 Pulje 3
Resultat: 2-3
Målscorer i kampen:
Martin Sloth x 2
Emil Rask

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste