Billede beskrivelse

Kurt Madsen: - Utilgiveligt vi ikke kører sejren hjem med 10 minutter igen

28. april 2025 kl. 07.31

Interview med Kurt Madsen fra IFN efter kampen mod Dronninglund IF

Hvorfor tabte I ifølge dig, og hvad var forskellen på de to hold?

- Det var en meget lige og uskøn kamp, men Dronninglunds hurtige angriber formåede vi ikke at lukke ned, og de ændrer 1-0 til 1-2 i de sidste 10 minutter. Stort set alle mine spillere havde en offday, på nær målmanden og en enkelt midtbanespiller. Det er utilgiveligt, at vi ikke som minimum er kyniske de sidste 10 minutter og har rutinen til at køre den hjem.

Hvad kunne I have gjort anderledes i kampen mod Dronninglund?

- Vi skulle være faldet dybere i banen og lukket for deres hurtige kontraangriber. I pausen nævner jeg, at én skal falde, og én skal gå i pres på ham, men i stedet vælger vi at blive på linje hele tiden. Yderligere havde det været ønskværdigt, at vi, når vi ikke spiller til normalt niveau, kræver af hinanden at fighte sejren hjem.

Var nederlaget fortjent, eller følte du, der var muligheder?

- Ret beset havde uafgjort været ok, som kampen former sig, omend de har flere frie forsøg på mål. Yderligere går tre spillere ud med skader, så de sidste 10 minutter var det et lazaret og et puslespil at placere spillerne på de rette pladser – omend det ikke skal være en undskyldning.

Hvordan vurderer du spillernes indsats i dag, og hvad var niveauet?

- Jeg håber inderligt, at det var vores offday i denne sæson.

Kampfakta:

Kamp: IFN - Dronninglund IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste