Kurt Madsen: - Marginaler går ikke vores vej
Interview med Kurt Madsen fra IFN efter kampen mod Brønderslev IF
Hvordan så du kampen udvikle sig, og synes du resultatet var retvisende set over 90 minutter?
- 1. halvleg er en 50/50 hvor vi spiller possession spil og de server fra bagkæde til deres 2 skarpe frontløbere . 1-1 ved pause og vi kommer bedst fra start 2. halvleg , men desværre får de tilkendt et straffespark hvor banens højeste spiller åbenbart falder efter et angreb med skulder fra vores anfører, i forbindelse med et hjørnespark. Hermed scoring til 1-2 , omend vores keeper har hånden på bolden. Herefter parkerer BI bussen og spiller på resultatet, omend deres forsvarsspiller får gult Kort nr 2 og dermed rødt, som bevirker udvisning og vi er i overtal 10 min., men får ikke udbytte af dette, selvom vi har mest spil og boldkontrol. I de døende minutter og i bestræbelser på udligning, server vores målmand desværre bolden direkte til deres alen angriber og han lopper bolden i mål til 1-3 og kampen fløjtes af. Uafgjort 1-1 eller 2-2 havde været retvisende, men de er kyniske, de 4 spillere fra BI som spiller sammen .
Hvad kunne I tage med jer fra opgøret trods nederlaget mod et formstærkt Brønderslev-hold?
- Vi matcher dem til fulde og giver dem kamp til stregen og rent taktisk spiller vi dem rigtigt, men marginaler går ikke vores vej i topopgørene for tiden.
Hvordan er stemningen i truppen efter to nederlag i træk og en svær sæsonstart?
- Selvfølgelig er det ØV, at få 0 point mod de 2 potentielle oprykkere, men vi viser moral og spillelyst og engagement, og det tager vi videre i de sidste opgør af første halvdel i puljen