Kristrup-holdleder: Nikolaj Rahbek fra Thisted burde spille divisionsfodbold
Interview med Flemming Petersen fra Kristrup.
Er der en konkurrerende klub, hvis præstationer eller trænerindsats, der har gjort indtryk på dig, og som du gerne vil anerkende for deres positive bidrag?
- Jeg synes det er imponerende at Vejgaard sætter sådan en stime og bliver nr 1 i puljen så det kan man kun have respekt for
Er der en spiller fra en anden klub, der i løbet af efteråret som har leveret en præstation, som du føler er ekstraordinær?
- Som sikkert alle andre må jeg nævne Nikolaj Rahbek fra Thisted. Han var uden sammenligning den bedste spiller i kredsen og som jeg før har nævnt herinde så burde han rende og spille divisions fodbold i stedet for JS.
'Med bagklogskabens lys, er der noget, I ville have gjort anderledes i efteråret, hvis I fik chancen?
- Ja vi skulle ikke have indvilliget i at hjælpe Ålborg Chang med at flytte kampen hos os især med henblik på at de IKKE ville hjælpe os og flytte kampen hos dem.
Samt er der ændringer eller tilpasninger, I overvejer for at optimere jeres præstationer?
- Vi er nød til at få tænkt tingene godt og grundig igennem og finde svaret på hvorfor vi i næsten alle kampe spiller en god og en dårlig halvleg. Vil man spille med om de sjove placeringer er man nød til at være stabile over samtlige 95 min.
Har jeres hold været ramt af alvorlige skader i løbet af efteråret og hvordan har det i så fald påvirket jer?
- Uden der skal gå tudefjæs i det så ja. Tænker vi er i top 2 over skader vel og mærke på nøglespillere og det gjorde jo så desværre at vi endte med at rykke ned.