Kristrup B-holdleder var meget tilfreds med præstationen søndag eftermiddag
Interview med Flemming Petersen fra Kristrup B.
Efter at have tabt 2-3 hjemme til topholdet fra Thisted, er du som træner skuffet eller tilfreds med holdets præstation?
- Jeg er meget tilfreds med præstationen søndag eftermiddag. Over 95 min spiller vi helt lige op med det klart bedste hold i rækken og taber knebent med et enkelt mål. Vi spiller en kanon første halvleg men i og med vi brænder en friløber samt et straffespark gør at vi noget ufortjent må gå til pause nede 1-2. I anden halvleg stepper Thisted op og er bedst de første 20 min og bringer sig på 1-3 men vi får reduceret til 2-3 med 15 min igen og formår at holde kampen i live lige indtil slutfløjtet men desværre for os udeblev udligningen
Hvad mener du, I kan tage med jer fra kampen, selvom I led et nederlag?
- Indstillingen generelt samt vores spil i det meste af kampen var mere end godkendt.
Er der noget specifikt, I vil arbejde på eller forbedre baseret på denne kamp?
- Nu er vi i de sidste 3 kampe kommet bagud inden der er spillet 5 min så det skal vi altså forbedre så det ikke er op af bakke fra starten af
Hvordan påvirker dette nederlag jeres mål og planer for resten af sæsonen?
- Det var ikke en kamp man havde kalkuleret med point i så det ændrer ikke det store da vi har fuldt fokus på de sidste 4 kampe som vil vise om vi kan rykke væk fra den nuværende 6. plads