Billede beskrivelse

Kristian Skriver - Vi vil fortsætte med håndbremsen sluppet

05. oktober 2024 kl. 10.01

Interview med Kristian Skriver fra Aars IK før kampen mod Helsted Fremad.

I er á point med Helsted Fremad. Hvordan vil I gribe topopgøret an for at sikre de tre point?

- Ligesom sidst vi mødte dem. Vi vil blot score på vores chancer og straffespark denne gang.

Hvad skal der til for at matche Helsteds styrker og få overhånden i kampen?

- Det er tydeligt for enhver, som var i pulje med Helsted i foråret, at de har fået noget mere at skyde med. Særligt offensivt, hvor de har scoret mange mål. Så vi skal være klar.

Hvordan forbereder I jer på en så vigtig kamp på udebane, hvor presset på begge hold er stort?

- Jeg synes ikke presset er stort. Vi vil forsøge at spille som vi har gjort i det meste af efteråret. Er det ikke nok til point, så er de andre gode, og så kan vi ikke gøre andet end at anerkende en god modstander. Men vi er også bevidste om, at vores præstationer ikke kommer af sig selv. Vi har en krævende spillestil, som gør at alle skal være fysisk og mentalt klar hver gang.

Hvordan har I arbejdet med jeres forsvar for at sikre, at Helsted ikke får for meget plads offensivt?

- Vi har typisk bolden mest i kampene, så vi kigger på vores restforsvar og små detaljer. Med 3 uger tilbage af sæsonen begynder vi ikke at ændre noget. Vi forsøger at fortsætte med håndbremsen sluppet.

Kampfakta:

Kamp: Helsted Fremad - Aars IK
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 05.10 kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste