Billede beskrivelse

Kristian Skriver: - Vi skal turde gøre de ting vi træner på

21. april 2025 kl. 07.02

Interview med Kristian Skriver fra Løgstør IF efter kampen mod Aalborg Freja

Føler du, at resultatet mod Aalborg Freja på 4-0 er retvisende?

-Resultatet kan vi ikke indvende noget imod. Det var ikke en særlig velspillet kamp, men en fortjent sejr til Freja.

Hvad kunne I have gjort anderledes i kampen mod Aalborg Freja?

- 0-0 ved halvleg var vi egentlig fint tilfreds med, og vi spillede med god kompakthed og aggressivitet. Vi havde en ambition om at være bedre på bolden og spille og skabe mere, og det lykkedes vi slet ikke med. Slet ikke i 2. halvleg. Da Freja først scorede et flot 1-0-mål og kort efter til 2-0 på hjørne, var løbet kørt, og vi må simpelthen ikke falde så dybt som vi gjorde i 2. halvleg.

Hvad har I lært af sæsonens første kampe?

-At modstanderholdene er rigtig godt indstillet på os, og det er jo altid vilkåret i anden sæson efter en oprykning. Vi er nødt til at være mere modige på bolden og i højere grad turde gøre de ting vi træner. Vi skal arbejde hårdt for at få momentum over til os, men jeg er også sikker på, at vi har mentaliteten til at ændre tingene.

Er der specifikke ting, I kan tage med jer fra denne kamp til næste?

-På trods af resultatet, så var det vigtigt at have vores anfører tilbage – med hans kvalitet på banen, men mindst lige så meget som holdkammerat. Og det er på trods af, at han ikke er i topform og spiller med smerter. Forhåbentlig kan den lange kamppause hen over påsken gøre, at vi kan få endnu flere spillere klar, og så skal vi vise at vi kan levere en helstøbt indsats, hvor vi er mere modige, skaber mere og får point på tavlen.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - Løgstør IF
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 4-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste