Korsbåndsskader rammer SGIF
Interview med Kasper Eriksen fra SGIF.
Har I fået nye spillere og hvis ja, er det så spillere som set med dine øjne, potentielt kan gå ind og forstærke jeres hold?
- Til træningen sidste uge var der en del nye ansigter, lagt oveni den faste stamme af spillere løb der 40 mand rundt på vores dejlige kunstgræs anlæg.Det siger lidt om den udvikling Svenstrup har gang i for tiden, og folk har lyst til at møde op og spille fodbold en frostkold tirsdag aften i januar. Imellem de nye er der rigtige spændene spillere imellem og jeg glæder mig til at få banket rusten af dem, og se dem til kamp.
Hvordan integrerer I nye spillere i holdets dynamik og taktiske tilgang?
- Vi har ingen faste rutiner for nye spillere, men det er en helt naturligt ting for drengene af tage godt imod nye folk. Flere af de nye kom efter træning og sagde det havde været en fornøjelse at komme til træning og blive så godt taget i mod.
Har der været afgange blandt spillerne, og hvordan påvirker disse ændringer dynamikken på holdet?
- Som jeg har hørt er der ingen afgange - men desværre har vi 2 spillere der er ude med korsbåndsskader hele 2024. Det er drøn ærgeligt, men det er 2 gutter der har viljen til at komme endnu stærkere tilbage.
Hvad så du som jeres største styrke i efteråret og tror du på I kan bibeholde den styrke i foråret?
- Vores helt store styrke er holdet - ingen under eller over holdet. De 14 mand der blev udtaget til hver kamp var villige til at gå gennem ild og vand for sin holdkammerat - det sammenlagt med godt offensivt pasningsfodbold. Det har været vores helt store styrke.
Hvor planlægger du at fokusere for at skabe forbedringer i forårssæsonen?
- Vi skal være mere "stabile" i vores kampe. Ligeså suveræne vi har været på hjemmebane - ligeså ustabile har vi været på udebane. Vi skal gå indtil samtlige kampe ens, og ville skulle vinde for en hver pris.
Hvordan vil du beskrive din træner både personligt og i forhold til faglige kompetencer?
- Åh, det er altid svært at sætte ord på sig selv. Istedet kan jeg sige jeg har en rigtig dygtig 1. holds træner, som jeg lærer en hel del af. Vi har et rigtig godt samarbejde, og har de samme ambitioner for klubben og supplere hinanden rigtig godt.