Kompromisløs indsats sikrede Nørresundby fB sejren
Interview med Martin Østerbæk fra Nørresundby fB efter kampen mod FK Fjordsiden
Hvordan vil du beskrive jeres indsats i 2-1 sejren?
- Det var en vaske ægte herrefight. Alle spillere ydede en helstøbt og stærk indsats.
Hvad var nøglen til, at I kunne tage alle tre point?
- Vi arbejde hårdt og løb de meter der skulle til. Vi scorede 2 meget flotte og gennemspillede mål. Samtidigt var vores bagerste folk kontante og stod godt imod et stærkt Fjordsiden hold.
Hvad imponerede dig mest ved holdets præstation?
- Vi havde talt om inden kampen, at alle mand skulle yde en stærk præstation. Jeg synes at alle 14 mand leverede en flot og meget kompromisløs indsats.
Hvordan kan I bygge videre på denne sejr fremadrettet?
- Vi har bevist over for os selv, at vi har viljen og evnerne til at levere i 95 minutter. Nu bliver kunsten at gentage succesen i de kommende kampe også.