Billede beskrivelse

Klitmøller nærmer sig formen før sæsonstart

19. marts 2025 kl. 20.31

Interview med Sebastian Andersen fra Klitmøller.

Hvem mødte I i weekendens træningskamp og hvilke ord vil du sætte på præstationen?

- Vi mødte et stærkt serie 4 hold fra Sydthy, som helt sikkert bød os op til dans. Jeg tænker, at begge hold fik det ud af kampen, som begge håbede på. Jeg tror, Sydthy får en god sæson, hvis de kan spille med samme gejst og gåpåmod.

Hvilke positive elementer tager du med fra kampen?

- Vi kan og skal tage meget positivt med fra kampen. Jeg syntes vi kommer frem til mange chancer, og så fik vi løbet en del. Vi virker til at være klar på sæsonstart, baseret på spillernes form.

Hvad fungerede ikke helt efter planen i kampen?

- Vi mangler skarphed foran målet og i vores afleveringer. Vi har flere situationer i løbet af kampen, hvor vi spiller bolden for sent eller slet ikke får den sluppet. Det skal helst se bedre ud til næste kamp, for vi laver nogle fine løb, som skal udnyttes. Bagkæden var som ventet ikke i balance, men det var også forventet med en ny, uprøvet konstellation.

Hvordan vurderer du holdets formkurve lige nu?

- Formmæssigt ser det fint ud, uden at være prangende dog, men det ville også overraske mig, hvis vi peakede i træningskampene. Men der er plads til forbedringer hele vejen rundt.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller - Sydthy
Resultat: 4-4
Træningskamp

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste