Klitmøller IF-træner: "vi vil gå ubesejret igennem Serie 2 som oprykker"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Cheftræner Martin Haahr fra Klitmøller IF
Efter oprykningen i sidste spillerunde så har I 2 kampe tilbage i sæsonen, er du bange for dine spillere mister motivationen i disse kampe?
- Nej det er jeg ikke - vi har sat nye delmål som hedder vi vil gå ubesejret igennem Serie 2 som oprykker. Samtidig er det mulighed for at spillere kan vise sig frem til næste sæson - så det vil være sultne spillere. Vi starter på fredag, hvor vi med en sejr kan skrive ubesejret på hjemmebane på CV'et. Samtidig er der Sommerfest - så vi forventer lige så mange tilskuere som sidste fredag.
Hvad er dit kendskab til Holstebro og med deres placering i baghovedet, hvordan forventer du så de griber kampen an?
- Holstebro er tvunget frem, hvis de vil forblive i Serie 2. De tabte i sidste weekend mod Thisted og skal bruge 6 point i de sidste 2 kampe. Omvendt er jeg sikker på Lasse og Kenny har en plan for at drille os.
Hvad skal lykkes for jer og hvilke nøgleord bliver vigtige for jer, således I endnu engang kan gå fra banen med 3 point til tabellen?
- Skarphed: Vi skal se om vi ikke kan være skarpere i feltet, da vi har skabt en del chancer i de sidste par kampe. Spilleglæde: Det skal lyse ud af spillerne at de er ubesejret og er rykket op. Det skal ville det mere end Holstebro. Vilje: Vores vilje til at forsvare vores eget mål skal være til stede. Vores defensiv har været suveræn i år og jeg har imponeret over deres niveau igennem hele sæsonen.