Billede beskrivelse

Klitmøller IF-træner sender stor tak til de medrejsende supportere

24. april 2023 kl. 17.15
Opdateret 25. april 2023 kl. 12.35

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Cheftræner Martin Haahr i Klitmøller IF

Topkampen mod Mejrup GU ender målløst, hvilke ord vil du sætte på kampen overordnet set?

- Skønt at se en langt bedre holdpræstation mod et andet tophold. Vi er meget tilfredse med den kamp som leveres, hvor der skabes de chancer som der skal til for at vinde fodboldkampen. Omvendt giver ikke de store åbne målchancer væk til Mejrup.

Føler du det uafgjorte resultat var retfærdigt set med begge holds øjne?

- Jeg føler vi bør vinde kampen. Vi har alle kampens chancer, men formår ikke at scorer. Derfor er vi skuffet over ikke at hive sejren. Hvis vi kigger isoleret på resultatet er man vel tilfreds med 1 point mod nummer 2 i puljen. Sammenholdt med en træningsuge, hvor vi har været ramt af sygdom og skader - og har 4 afbud til kampen, så havde man solgt kampen inden for et point.

En 0-0 kamp bliver oftest betegnet som en kedelig kamp, føler du også kampen var låst rent taktisk eller var det en flot spillet fodboldkamp af begge mandskaber?

- Kampen var låst de første 20 min, hvor begge hold så hinanden an. Resten af kampen har vi flere lige ved og næsten forsøg. Vi mangler simpelthen bare skarpheden og de sidste marginaler i denne kamp. Vi rammer træværket på indersiden af stolpen 2 gange og får spillet os alene med deres målmand 3 gange, hvor han redder flot. Tror vores 30 medrejsende supportere var godt tilfredse med indsatsen - stor tak til dem for deres opbakning.

Hvilke ord vil du sætte på Mejrup GUs præstation i kampen og blev de overrasket over deres niveau?

- Jeg synes det var et godt spillende fodboldhold. De manglede at blive farlige på den sidste tredjedel mod os. Men forsøgte at iscenesætte deres bedste spiller på venstrekant. Ellers må det være holdet som skal levere for dem. Vi var ikke overrasket over niveauet, da vi både havde set dem inden på banen og på video.

Resultat:

Kamp: Mejrup GU – Klitmøller IF
Dato: 21. april
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 0-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste