Billede beskrivelse

Klitmøller IF-træner: Sæsonen har været overraskende og fantastisk

26. juni 2023 kl. 11.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Cheftræner Martin Haahr fra Klitmøller IF.

I ender sæsonen som nummer 1, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- Overraskende og samtidig fantastisk. Vi stod for halvandet år siden med nedrykning til serie 4, men fik et wildcard til serie 3. Nu står vi med en fortjent oprykning til serie 1 og det er spillernes og de frivilliges fortjeneste. Vi har fået opbygget en ny træningskultur, samtidig med de frivillige og spillerne har været gode til at integrere de nye spillere som er kommet til - i den holdånd som hersker i Klitmøller.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?

- Vi har primært fokus på at sikrer overlevelse, mens målsætningen var at ende midt i rækken, så vi kunne etablere os i serie 2.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Som træner vil man gerne have alle mand til træning hver gang i den ideelle verden. Så hvis vi skulle have gjort noget anderledes, skulle træningsindsatsen være bedre. Dette vil gøre vi kunne gå endnu mere i dybden holdmæssigt. Men vi er 20 mand samlet i snit til træning - så det er vi omvendt også glade for.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Jeg må erkende vi har været negativ overrasket over niveauet i puljen. Jeg havde forventet mere af de andre hold må jeg erkende. Omvendt har vi været stabile i 13 kampe minus den sidste kamp I Vinderup. Det viste vi var det bedste hold i puljen - uden tvivl, så oprykningen kan der ikke indvendes noget imod.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste