Klitmøller IF tager tredje sejr på stribe
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod Mejrup GU
Hvordan føles det at tage tredje sejr på stribe med en 3-1 sejr over Mejrup GU?
- Jamen enormt tilfredsstillende fordi de præstationer vi har leveret, er top præstationer. Det er spillernes fortjeneste, fordi de er fokuseret på deres enkelte opgave i kampen. Samtidig er det Holdet som leverer og ikke en enkelt spiller. Vi møder både i Lemvig og Mejrup de to bedst spillende hold i Puljen. Lemvig hvor holdet er i fokus, så har Mejrup nogen fede individualister som vi formår at dæmme op for. Hvilket bør give spillerne en god portion selvtillid.
Hvad var nøglefaktorerne bag jeres sejr i denne kamp?
- Defensiv struktur, duelspil, effektivitet og minimering af personlige fejl.
Hvordan har holdets moral og selvtillid ændret sig efter de seneste sejre?
- Efter sejre mod hhv. 1 og 2 i rækken ville det være mærkeligt, hvis spillerne ikke har selvtillid og troen på tingene. Vi har målet at samle flere point end de første 7 kampe og det er vi begyndt godt med.
Hvad synes du, at holdet kan forbedre fremadrettet, selvom I har haft succes på det seneste?
- Vi mangler lidt på eksekveringen af vores chancer, hvor vi især mod Mejrup har ret mange chancer i anden halvleg, som vi skal omsætte til mål.