Klitmøller IF sejrer i målfest mod Mejrup GU
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod Mejrup GU.
Hvordan føles det at have sikret en sejr i en målfest med 5-4 mod Mejrup GU?
- Jamen det er med stor glæde, da jeg inden kampen følte vi ikke havde de optimale betingelser. Vi er som sagt haft en del skader og fik endnu en efter 15 min. Folk rykkede sammen i bussen og levere en stærk disciplineret indsats som gør vi står som vinder. Kampen som helhed viser at vi som forventeligt mødte en svær modstander. Kristian Alvarez fra Mejrup er jeg sikker på kommer til at volde mange problemer sammen med Andreas Kiilerich. Mejrup manglede lidt folk fra toppen, hvilket vi også gjorde. Men de 28 mand som var i aktion, gav tilskuerne og hinanden en god oplevelse. Jeg synes, at vi præsenterer rigtig godt i 80 min, hvor vi så går død de sidste 10 min. Et par mål for meget får Mejrup, hvor vores målmand ikke ser alt for god ud - han skal nok komme stærkt tilbage er jeg sikker på. Det giver et boost til holdet efter en svær periode og viser vi er på rette vej med konceptet.
Kasper Skak scorede tre mål i kampen; hvordan har hans præstation bidraget til holdets sejr i dag?
- Kasper fortsætter, hvor han slap fra sidste sæson. Han er uhyre skarp og en dygtig spiller. Han er med i alle 5 mål, samtidig har han dygtiggjort sig i assist spillet, hvor han får iscenesat sine holdkammerater bedre. Omvendt er hans holdkammerater heller ikke i tvivl om hvordan de spiller ham god. En klasse spiller og en vigtig mand på og udenfor banen for vores klub.
Hvad var nøglen til jeres sejr i dagens kamp, og hvilke områder ser du, I kan forbedre jer på fremadrettet?
- Vores organisation er nøglen. Vi står godt på banen i 80 minutter, hvor Mejrup har svært ved at skabe kampen. Vi scorer 5 mål, men omvendt føler vi endelig at vi bør scorer et par kasser mere i forhold til hvad vi til spiller os af chancer. Vi skal have mere skarphed i de bagerste geledder, da det er ærgerligt de scorer 4 mål, hvor 3 af dem burde være forhindret. Samtidig skal vi minimere vores gule kort.
Da næste kamp er udsat, hvordan vil I bruge den ekstra tid til at forberede jer til jeres næste opgør?
- Bliver dejligt at få en træningsuge, hvor vi kan arbejde med vores dødbolde og vores generelle opspil. Så får vi forhåbentlig flere af vores skadet spillere tilbage, så de kan gøre en forskel fremadrettet.