Billede beskrivelse

Klitmøller IF leverer en helstøbt holdindsats

08. maj 2023 kl. 06.51

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Cheftræner Martin Haahr fra Klitmøller IF

Hvilke nøgleord vil du sætte på kampen som helhed og jeres præstation i særdeleshed?

- En helstøbt holdindsats, hvor alle 13 spillere levere en stærk præstation. Vi formår ikke at give mange chance væk til Vinderup som er stærke på bolden mellem felterne. Samtidig får vi skabt en del chancer modsatte vej, og får spillet en god gang fodbold.

I levede til fulde op til jeres favoritværdighed med sejren, men hvilke positive og negative elementer kan du tage med dig fra kampen?

- Positive er helt klar vores 4 flotte scoringer og vi ikke lukker mål ind. Vi begynder mere og mere ligne det fodboldhold vi gerne vil skabe i Klitmøller, hvor HOLDET er den bærende kraft tilsat noget individuelt kvalitet. Eneste negative ting er vi i første halvleg ikke får skabt mere ro i spillet, men det er de små detaljer. Bundlinjen siger 3 point og de mange tilskuere var godt underholdt i 90 min. Kredit til Vinderups spil mellem felterne, hvor jeg synes det har været det bedste hold vi har mødt.

Hvilke ting skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode?

- Vi starter pokalkampene i den kommende uge, så træning bliver det ikke så meget til. Så fokus er på detaljerne i kampene, hvor det med at få skabt ro i kampene er hovedfokus.

Resultat:

Kamp: Klitmøller IF – Vinderup IK
Dato: 4. maj
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 4-0
Målscorer i kampen:
1-0 Mathias Konradsen assist Emil Grønkjær
2-0 Rasmus Salomonsen
3-0 Joseph Simmonds assist Emil Grønkjær
4-0 Kasper Skak assist Jonas Kjær

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste