Billede beskrivelse

Klitmøller IF jagter Top 2 med 2 kampe tilbage

17. oktober 2024 kl. 15.02

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod Tjele Vest Sport

I vandt 5-2, og offensiven blomstrer med 23 mål i de sidste 5 kampe, hvad er nøglen bag jeres stærke offensiv?

- Vi har nogen spillere som har fundet hinanden indbyrdes, og så har de nogen voldsomme spidskompetencer hver især. Samtidig har de et hold bag sig som har fundet nøglen til at få spidskompetencerne i spil. Vores fronttrio kan ikke levere uden holdet er bag dem og lykkes.

Med kun 3 point op til KVIK på andenpladsen, hvordan ser I jeres muligheder for at nå Top 2 med 2 kampe igen?

- Det bliver svært, men så længe det er en mulighed vil vi jagte dette.

Hvordan vurderer du Farsø/Ullits' chancer mod KVIK i den kommende kamp, en kan det åbne døren for jer?

- Et stort lokalopgør og dermed uforudsigelig. Tror de fleste regner med Farsø forsætter deres flotte sæson og vinder. Farsø har revanche til gode og kan rykke op på udebane mod lokalrivalerne. Tror alle er enige om at Farsø har det mest komplette og stabile hold i puljen. Omvendt kan opgøret lugte af uafgjort, da Aalestrup har en fantastisk organisation og hvis den endnu engang lykkes, så skal Farsø spille til top for at vinde.

Hvilke områder skal I stadig forbedre frem mod de sidste to kampe for at sikre jer en topplacering?

- Vi skal se om vi kan spille koncentreret over 90 min. Vi har lukket nogen trælse mål ind på det sidste, og hvis vi skal have point i de sidste to kampe, så skal dette forbedres.

Kampfakta:

Kamp: Tjele Vest Sport - Klitmøller IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Resultat: 5-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste