Billede beskrivelse

Klitmøller IF er favoritter, men det kræver en ordentlig indsats mod TVS

31. august 2024 kl. 15.00

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF før kampen mod Tjele Vest Sport.

I møder Tjele Vest Sport på hjemmebane den 1. september. Hvem ser du som favorit til kampen, og hvordan vil I gribe kampen an for at sikre jer de tre point?

- Vi er favoritter og det skal vi være mod en oprykker. Tjele er kommet fint efter det i de seneste kampe, hvor de har mødt topholdene. Så det bliver ikke en kamp der vindes med lethed. Det kræver en ordentlig indsats for de udtagne spillere.

Hvilke taktiske overvejelser har du gjort dig i forhold til Tjele Vest Sports spil, og hvordan planlægger I at udnytte jeres styrker?

- Vi skal forsætte med vores arbejde og relationer. Så vi kigger mest på os selv og ikke så meget på modstanderen.

Hvordan vurderer du Tjele Vest Sports sæsonstart, og hvilke udfordringer forventer du, at de vil præsentere for jer?

- Jeg så noget af deres første kamp mod HVA Sydthy, hvor de mødte overmagten på kampdagen, hvor man kunne se de skulle vænne sig til tempoet i Serie 2. De har et par spændende spillere oppe foran som man skal holde i snor, mens Thomas på midtbanen styrer holdet godt. Ud fra deres seneste kampe, så har de fundet en mere defensiv base, og det tror jeg kommer til at give dem point på den lange bane.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Tjele Vest Sport
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 1. september kl. 17.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste