Billede beskrivelse

Klar til kamp: Aalborg KFUM træner trods skader og afbud, kæmper for sejr mod Løgstør

01. april 2024 kl. 06.01

Interview med Tuncay Demirel, træner for Aalborg KFUM.

Hvordan har forberedelserne til sæsonens første kamp været for dit hold?

- De sidste par uger har der virkelig været klem på træningen, hvor intensiteten og humøret er steget i takt med at vi nærmer os turneringsstarten. Der har dog ikke været mange gange hvor vi har været fuldtallige til træningen og tillige en del afbud i træningskampene. Vi har også et par spillere som er i kapløb med tiden for at blive deres skader kvit, inden det gør løs på tirsdag. Men uanset de nævnte faktorer, så skal vi nok stille med et slagkraftigt mandskab og vi glæder os alle helt vildt til at komme i gang med at spille om point.

I er oprykkere til Jyllandsserien 2.3 efter flere sæsoner i Serie 1. Hvordan har I forberedt jer til det højere niveau i denne sæson?

- Vi har så mange gode fodboldspillere på holdet, så vi skal bare fortsætte med at spille det spil, som bla. gav os oprykningen. Vi har trænet lidt mere i det fysiske spil, da vi også skal lære at kunne tage og give i det hurtigere og mere fysiske spil vi møde i denne række ift. serie 1.

I møder Løgstør, som klarede sig overraskende flot i sidste sæson. Hvordan vurderer du dem som modstander inden kampen?

- Vi mødte dem i en træningskamp for en måned siden, hvor vi vandt 3-0 på deres hjemmebane. Cifrene lyver lidt, da hvert hold havde sin gode halvleg i den kamp. Vi var dog mere kyniske på de chancer vi fik, og det gjorde udslaget. Men et er træningskampe, når helt andet er turneringskampe. Vi ved det bliver en svær kamp, da Løgstør er et godt fasttømret mandskab, så vi skal være klar fra start, hvis vi skal undgå at komme i problemer.

Hvad er dine forventninger og målsætninger for holdet i denne sæson i Jyllandsserien 2.3?

- Jeg vil ikke bytte mit mandskab med nogle andre og hvis vi ellers formår at holde snuden i sporet og spille vores eget spil og bla. tackle den modgang, som vi helt naturligt også støder på, så skal vi nok få en god sæson. Første delmål er at blive i rækken, men kommer vi godt fra start, er det ikke utænkeligt at vi kan slutte i top-4. Men med en gennemsnitsalder på kun 20 år, så kan rutinen måske mangle i nogle situationer, men vi er stadig i en læringsproces og nyder at være på denne rejse.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Løgstør IF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 02/04/2024 kl. 19:00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste