Klar til finale efter sejr mod VHG/GS
Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod VHG/GS.
I vandt på udebane mod VHG/GS med 4-0. Hvordan vil du beskrive jeres præstation i denne kamp?
- Vi spiller en god kamp mod VHG/GS. De vælger at ofre deres offensiv ved at sætte deres topscorer ned som midterforsvar. Gennem hele kampen har vi mere eller mindre styr på VHG/GS. Vi skaber de nødvendige chancer og spiller indimellem meget flot fodbold.
Føler du, at resultatet på 4-0 afspejler et retvisende billede af kampen?
- Ja, det er ikke meget ved siden af. De har et skud på overliggeren efter et frispark og et par farlige angreb, så de kunne godt have scoret en enkelt pind. Vi kunne på den anden side også have scoret flere mål, så jeg føler, at 4-0 er meget retvisende.
Med sejren i bagagen, hvordan vil I forberede jer til den sidste spillerunde?
- Som vi altid gør. Vi ved det er en finale kamp for os i den sidste. Holtet har ikke noget at spille for, så det kan altid blive en farlig kamp.
Hvilke elementer fra denne kamp vil I forsøge at tage med videre til næste kamp?
- Der er mange elementer som man kunne tage med, men det er en ny kamp på lørdag mod Holtet. Holdet ved hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt. Vi har perioder af vores kampe, hvor vi udspiller modstanderen, det må gerne ske i større perioder af kampene/kampen.