Kjeldsen og Drejer en giftig duo hos Flauenskjold IF
Interview med Ib Sørensen fra Flauenskjold.
Alt imens Lionel Messi sikrede sig Ballon d'Or 2023, hvem mener du så, baseret på din vurdering, fortjener titlen som Efterårets spiller hos jer?
- Kasper Bisgaard har på suveræn vis styret forsvaret, hvor han med sin store rutine (+450 kampe) altid er gået forrest, og spillede alle 14 kampe i efteråret. Han må være efterårets spiller.
I løbet af efterårssæsonen, hvem anså I som jeres svar på Jude Bellingham, det vil sige det mest lovende unge talent, og hvordan vil du beskrive denne spillers færdigheder og potentiale?
- 21 årige Tobias Lex, har efterhånden udviklet sig til en meget værdifuld spiller på den centrale midtbane. Trods sin unge alder passerede han i efteråret 100 kampe. deltog også i alle efterårets kampe inklusiv playoff-kampen. Vel nok truppens bedste og mest tekniske fodboldspiller.
Erling Braut Haaland har gentagende gange for netmaskerne til at blafre, hvem er jeres målkonge og hvilke ord vil du sætte på ham som spiller?
- Forårets profil i Serie 2, Christian Kjeldsen scorede i efteråret ikke så mange mål som i foråret, men med efterårets 10 scoringer, kom hans måltotal for 2023 op på imponerende 33 mål. Christian er en særdeles sikker afslutter.
Hvem har stået for flest assists og dermed fungeret som jeres svar på Kevin De Bruyne ved at bidrage til scoringer i løbet af efteråret?’
- Christian Kjeldsen og angrebsmakker Mathias Drejer stod for henholdsvis 9 og 8 assist i efteråret, hvilket må betegnes som flot i Serie 1.
Ligesom det var åbenlyst, at Peter Schmeichel engang var verdens bedste målmand, hvem ser du så som jeres svar på Peter Schmeichel, og hvordan vil du beskrive denne målmands kvaliteter og styrker?
- Kasper "Bobby" Pedersen er en reaktionsstærk målmand, der er god i mand til mand situationerne, ligesom hans spil med fødderne er af høj klasse. På træningsbanen bliver han presset godt af den talentfulde 18 årige Jeppe Lex, som allerede i Bobbys fravær har haft en del 1. holdskampe allerede. Så fremtiden tegner lys på målmandspositionen i Flauenskjold IF