Billede beskrivelse

Kim Pedersen - cifrene lyver, vi kendte ikke vores besøgelsestid

05. september 2024 kl. 06.31

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM efter kampen mod Vejgaard

Er du overrasket over, at I tabte med 4-1 til Vejgaard, eller følte du, det var en retfærdig sejr?

- Ja cifrene lyver meget og vi skulle have lukket kampen i 1. halvleg. De havde vel 5-6 forsøg indenfor målrammen i hele kampen og så scorer de fire (flotte) mål. Vi kendte ikke vores besøgelsestid foran kassen (igen) og det kostede. Specielt i første halvleg var Vejgaard på hælene, men det er målene der tæller. Dog er det også for dårligt, at vi ikke formår at udnytte vores overtal i spillet 11 vs. 9 i 1. halvleg. Tilmed får de lov til at score i to mands undertal! Det mål, samt et totalt latterligt dømt straffespark til Vejgaard i starten af 2. halvleg, tog pusten fra os. Normalt kommenterer vi ikke på dommeren, så det må vi også hellere undlade denne gang, men blot konstaterer at det ikke var hans bedste kamp i karrieren. Dommeren kan få skyld for meget, dog er det ikke hans skyld, at vi ikke kan sparke bolden det sidste stykke ind over stregen, på de chancer vi producerer.

Hvad kan I tage med jer fra kampen, som I kan bruge fremadrettet?

- Vi var igen klart mest på bolden og lagde et fint pres på dem, specielt i 1. halvleg, så det tager vi med os.

Var der nogen lyspunkter i jeres præstation, til trods for nederlaget?

- De må blive samme svar som ovenstående.

Hvordan vil I analysere denne kamp for at forbedre jer til de kommende kampe?

- At der skal trænes skudtræning, afslutninger, skudtræning, afslutninger og så lidt skudtræning og afslutninger.

Kampfakta:

Kamp: Vejgaard - Aalborg KFUM
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste