Kim Bo Andersen var en sikker sidste skanse fra Bælum/Solbjerg IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Danny Jensen fra Bælum/Solbjerg.
De fleste klubber og hold har deres bødekasser, hvem har været forårets største bidragsyder hos jer og hvorfor?
- Nu er der jo et utal af overtrædelses muligheder i vores bødekasse, og tror mange har måttet bidrage. Tænker at politimesteren i bødekassen, Andreas Søgaard Jensen, selv har måttet betale lidt, da han jævnt tit har indkasseret et gult kort. Tænker også der er en enkelt eller to, der har måttet bøde for bar røv på bænken.
Hvem fik netmaskerne til at blafre flest gange for jer i løbet af foråret og hvor mange mål scorede han, samt hvordan vil du beskrive ham som spiller?
- Nicolai Danmark Sørensen blev endnu en gang topscorer for os. 13 gange fik han sparket bolden i kassen, og blev kun overgået af Jesper Christensen fra Mou IF på topscorerlisten i rækken.
Hvem har I haft til at stå på stregen og hvordan vil du beskrive hans forcér og den betydning han har for jer?
- Igen i år, har Kim Bo Andersen været en sikker sidste skanse. Vi var det hold der indkasserede færrest mål, og dette faktum var Kim Bo stærkt medvirkende til. Hurtig på stregen og gode fødder er kendetegnende for han spillestil.
Hvis du skulle pege på holdets oversete stjerne og hvorfor vælger du at pege på ham?
- Ved ikke om han er en overset stjerne, men Martin Zink har leveret et fremragende forår. Han kom til De Blå Hjerter i vinterpausen, og blev bare bedre og bedre som foråret skred frem.