Billede beskrivelse

KHIF og HVA Sydthy klar til lokalbrag

28. september 2024 kl. 15.01

Interview med Emil Grud fra HVA Sydthy før kamqpenq mod KHIF.

Hvordan vil I forsøge at vende skuden mod KHIF efter nederlaget til Klitmøller?

- Vi lægger Klitmøller-kampen bag os og fokuserer på de kommende kampe. Vi skal finde tilbage til det høje niveau, vi tidligere har vist, og forsøge at opnå det mere kontinuerligt. Havde vi ramt dette niveau oftere, havde vores resultater set markant bedre ud. Det vil vi gerne bevise i kampen mod KHIF samt i de resterende kampe.

I tabte sæsonens første opgør mod KHIF med 1-0 – hvad har I lært fra den kamp, som I kan bruge nu?

- Det er svært at sige, hvad vi konkret skal ændre fra den kamp, men vi havde en forkert taktisk tilgang til den kamp, som vi heldigvis har fået ændret/justeret nu, og det har set bedre ud i de efterfølgende kampe, så det skal vi også vise til kampen mod KHIF.

Hvad ser du som det vigtigste fokusområde for at sikre point i den kommende kamp?

- God defensiv struktur såvel som offensiv, kynisme og fuldt fokus og koncentration på opgaven over samtlige 90 minutter.

Hvad betyder det for jer, at I nu skal jagte Klitmøller med 5 point op?
q
- Det betyder, at vi har sat os selv i en sværere situation end håbet, men det skal vi forsøge at rette op på gennem hårdt arbejde og fokus i de resterende kampe.

Kampfakta:

Kamp: KHIF - HVA Sydthy
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 29. september kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste