Billede beskrivelse

KHIF klar til opstart med suppe og spillermøde

21. januar 2025 kl. 09.00
Opdateret 22. januar 2025 kl. 10.24

Interview med Carl V Møller fra KHIF.

Hvornår starter jeres træning op, og hvordan ser opstartsprogrammet ud?

- Vi starter lørdag d. 8/2 på Koldby stadion. Efter træningen er der suppe og spillermøde.

Er der sket ændringer i trænerstaben siden efteråret, og hvem kommer til at stå på sidelinjen med det overordnede ansvar, og hvem er han flankeret af?

- 1.-holdet ledes fortsat af Elo Hansen med Jakob Kjær som spillende ass. Ny træner for S.4.1 bliver klubbens mangeårige 1.-holds målmand Jens Kr. Pedersen. Mens Palle Nielsen er chef for S.4.2

Hvordan ser I på jeres pulje? Er der nogle hold, I ser som de største udfordrere?

- Det er en utrolig spændende kreds. Vi er hele 5 Thy-hold. Højslev og Lemvig er nedrykkere, og ØK er det sidste hold.

Hvilke lokale opgør ser I frem til, og er der nogen, I forventer lidt ekstra "drilleri" med?

- Vi ser frem til at møde alle. Men selvfølgelig er det fedt med lokalopgørerne. Både HVA og Klitmøller har ligesom os mange tilskuere, der er med til at skabe en fed kulisse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste