Billede beskrivelse

Kan Vaarst/Fjellerad gentage succesen?

24. maj 2024 kl. 12.31

Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

Med første opgør endte I med en sejr på 1-0 på hjemmebane. Hvordan har I brugt denne sejr til at forberede jer mentalt og taktisk på det kommende opgør mod Terndrup IF?

- Terndrup er af de få hold vi har slået i denne sæson, men dette bliver en helt anden kamp end den første. Der var et forfærdeligt blæsevejr, og kampen blev samtidig afholdt på kunstbanen i Storvorde. Derfor bliver det en helt anden kamp, og vi skal være forberedte på at få det svært

I kampen mod Terndrup IF står I over for en modstander, hvor hvert point er vigtigt i kampen for at forbedre jeres position i tabellen. Vil I før kampen gå ind med en tilgang, der sigter mod at sikre mindst ét point, eller vil I satse på at gå efter sejren?

- Som udgangspunkt har vi brug for alle 3 point, for ikke at sejle helt bagefter de 3 hold over os. Men alle point er vigtige nu, og der er ingen tvivl om at 1 point er bedre end 0 i vores situation

Hvordan har I arbejdet på at styrke jeres holdets svagheder siden første opgør mod Terndrup IF, og hvad er jeres primære fokusområder for at opnå et positivt resultat denne gang?

- Vores største svaghed har været, at vores opstilling har været meget omskiftelig, og derfor har vi aldrig kunne spille en fast stamme ind på holdet. Det har medført nogle personlige fejl og miskommunikationer, som vi håber at være fri for i fredagens kamp, da det vil give noget større chance for et godt resultat.

Set i lyset af tabellens stilling og jeres ambitioner om at avancere, hvordan vil I håndtere den forventede taktik og spillestil fra Terndrup IF, og hvad er jeres strategi for at tage kontrol over kampen?

- Når vi spiller ude mod Terndrup, forventer jeg altid, at de spiller efter sejren. En sejr for dem vil også give dem god luft i tabellen, så det regner jeg med at de vil jagte. Vi skal derfor prøve at tvinge dem til at begå fejl, og være effektive når vi nærmer os deres mål, og samtidig stå godt bagtil.

Kampfakta:

Kamp: Terndrup IF - Vaarst/Fjellerad
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Dato: 24. maj
Tidspunkt: Kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste