Kan Lyngø & Toft stoppes? Nikolai Juul har en plan klar
Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup før kampen mod Brønderslev IF
I møder Brønderslev IF på hjemmebane – hvad forventer du af kampen mod et hold, der kommer fra en stor sejr over Biersted?
- Jeg forventer en Serie 2-kamp med ekstremt højt tempo og intensitet. Det bliver formentlig en kamp, der bølger meget frem og tilbage, hvor begge hold vil forsøge at kontrollere spillet, især med bolden.
Brønderslev IF og Asaa/Hjallerup har begge ambitioner om at sikre oprykning – hvor vigtig er denne kamp for jer i forhold til at nå målet?
- Hvis man har den ambition, er alle kampe vigtige. Men der er uden tvivl meget på spil, især efter sidste sæson, hvor vi hver tog en sejr. Jeg er sikker på, at begge hold gerne vil tage begge sejre denne sæson.
Hvordan vil I gribe kampen an for at få de 3 point?
- Det bliver som de andre kampe. De har nogle klare og åbenlyse kvaliteter, især offensivt. Vi skal dog stadig turde og tro på, at vi kan kontrollere kampen med bolden på vores fødder. Det bliver en svær opgave, men vi skal have troen på, at vi kan klare den.
Lyngø & Toft er en farlig duo i Brønderslev – hvordan har I planlagt at stække deres spil og stoppe dem?
- Selvfølgelig har vi talt om at holde et ekstra øje med dem. Det er to spillere med så meget kvalitet, at de ikke kan holdes helt ude af kampen. Vi skal derfor minimere antallet af bolde op til dem. Det kan dog blive svært, når de bare kan slå den op i anden sals højde til Nikolaj.