Billede beskrivelse

Kan Hornbæk SF tage point fra Aalborg KFUM efter ærgerligt uafgjort mod Kristrup?

24. august 2024 kl. 07.01

Interview med Simon Gade fra Hornbæk SF efter kampen mod Kristrup

Hvordan vil du vurdere resultatet mod Kristrup, og hvem mener du kan være mest tilfreds med det uafgjorte resultat?

- Det var en jævnbyrdig kamp mellem felterne, men med den mængde chancer vi skaber i anden halvleg, ærgrer jeg mig over, at vi ikke får sejren. Med det sagt brænder Kristrup en stor mulighed kort før tid, så det kunne have endt uden point.

Hvad var jeres plan for kampen, og hvordan lykkedes det jer at implementere den mod Kristrup?

- Planen var at vinde. I de to første kampe har vi kæmpet med at skabe det antal chancer, vi normalt formår, hvorfor vi vovede os længere frem på banen for at skabe gunstige situationer for os. Det lykkedes vi egentlig godt med, men som skrevet brændte vi for meget.

Hvilke positive elementer kan I tage med fra kampen, og hvad skal der arbejdes på frem mod næste kamp?

- Vores spil fremad banen så bedre ud end i de første par kampe. Groft sagt giver vi Kristrup deres chancer, som de udnytter kynisk, og cadeau for det. Men vi i må ikke forære chancer væk på den måde, så det skal vi undgå fremadrettet.

Hvordan er stemningen i truppen efter kampen, og hvordan påvirker resultatet jeres tilgang til de kommende opgaver?

- Drengene var ærgerlige, for de følte, at de havde spillet til 3 point. Men sådan er fodbold. En sejr havde været dejligt og kunne måske have givet lidt rygvind, men vi tager den positive stemning med videre.

Kampfakta:

Kamp: Hornbæk SF - Kristrup
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Resultat: 2-2

I står overfor Aalborg KFUM på udebane, hvordan vil I gribe denne kamp an, baseret på jeres erfaringer fra forårets opgør?

- I opgøret på KFUM's bane fik vi ørerne i maskinen og tabte 4 - 0. Dér lærte vi, at man ikke skal have blackout i 15 min. mod dem, for så afgør de kampen.

Hvad har I lært af jeres tidligere møder med Aalborg KFUM, som I kan bruge til jeres fordel i denne kamp?

- Både vi og KFUM har haft udskiftning på holdet, så det er svært at spå om på forhånd. Begge hold er stærke fremad banen, så det kan godt ende i en slagudveksling.

Hvordan vurderer du jeres chancer mod Aalborg KFUM, og hvor tror du, kampen vil blive afgjort?

- KFUM er favorit i mine øjne, men bolden er rund, og alt kan ske. Vi kommer selvfølgelig for at spille vores chance og gå efter sejren. Kampen afgøres som altid i felterne.

Hvordan er truppens forberedelser og motivation før en kamp mod en stærk modstander som Aalborg KFUM?

- Med et intenst program her i opstarten har spillerne haft fri torsdag. Så optakt er der ikke meget af, men det er vilkårene for mere eller mindre alle hold i denne periode. Motivationen synes god, og vi ser frem til at besøge de flinke mennesker på Under Lien.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - Hornbæk SF
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 25. august kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste