Kan Bælum/Solbjerg stoppe Farsø/Ullits’ offensive styrke? Klar til topkamp!
Interview med Danny Jensen fra Bælum/Solbjerg før kampen mod Farsø/Ullits IK
Hvordan vil I forsøge at sætte jer på kampen fra første fløjt mod Farsø/Ullits?
- Det kedelige svar er, at vi vil tage udgangspunkt i egne evner. Farsø har indtil videre præsteret flot i turneringen, hvilket ikke kommer som en overraskelse, så der venter en svær opgave.
Hvordan vil I udnytte muligheden for at skabe afstand til nummer 2/Farsø/Ullits IK?
- Indtil videre har vi formået at forsvare eget mål godt, og jeg tænker også, at det bliver nøglen onsdag aften. Effektivitet i begge felter kan afgøre kampen.
Hvordan vil I bygge videre på de stærke takter fra sæsonstarten?
- Vi har indtil videre taget udgangspunkt i en kamp ad gangen, da vi ikke har kunnet mønstre fuldt hold endnu. Der er nogle spillere, der hurtigt har måttet tage mere ansvar, end der var forventet, men alle mand har bidraget flot, hvilket lover godt for fremtiden.
Hvordan vurderer du Farsø/Ullits IK som modstander?
- Jeg havde før sæsonstart Farsø som en af favoritterne til en topplacering, og jeg må sige, de lever op til forventningerne. De laver mange mål og har nogle spændende spillere samt lidt rutinerede folk med førsteholdskampe på bagen.