Kampen i to halvlege: Jens-Kristian Sørensen beskriver VHG-dominans i første halvleg og Biersteds stærke comeback efter pausen.
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted.
Træningskamp: VHG - Biersted IF
Dato: 6/3 - 24
Resultat: 1-2
Målscorer for Biersted IF: Philip Aabech og Lasse Juul Jakobsen.
Hvis du ser tilbage på de 90 minutters fodbold I har leveret, hvilke ord vil du så sætte på jeres præstation?
- En fin og jævnbyrdig træningskamp, hvor vi havde hver vores halvleg. VHG dominerede og var klart bedst i første halvleg, mens vi sad på anden halvleg.
Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen og hvorfor er det netop de punkter, som du vælger at pege på?
- Det var positivt at få set holdet uden en del profiler, så flere unge kunne få vist sig frem. Vores boldomgang og tålmodighed i anden halvleg var også markant bedre end tidligere, så det vil vi naturligvis forsøge at tage med i de kommende kampe. Det var mindre godt at vi i starten af kampen slet ikke kunne holde fast i bolden og tillod VHG for mange chancer. Vi kunne sagtens have været bagud med et par stykker ved pausen.
Hvor føler du, at I står på nuværende tidspunkt i henhold til sæsonstart og hvad skal I fokusere på i den kommende tid på træningsbanen?
- Vi har desværre haft en del skader her i opstarten, så vi vil fortsat fokusere på at flere tilbage og i kampform. Vi vil også fortsat øve vores boldomgang helt fra eget mål ved fx målspark til den sidste tredjedel med gennembrud- og afslutningsmønstre.