Billede beskrivelse

Kæmpe skuffelse: Nederlag trods dominans i en time

27. maj 2025 kl. 13.33

Interview med Danny Jensen efter 1-4-nederlaget mod Aars IK

Hvad gik der galt i opgøret mod Aars, der lå næstsidst før kampen?

- Ja, når man taber 1-4, er der jo gået et eller andet galt. Sad med en underlig følelse efter kampen, for vi var klart det bedste hold efter de første 50-55 minutter, hvor vi især i første halvleg burde have lukket kampen efter et par store friløbere. Men efter at Aars pludselig, ud af ingenting, kom foran 1-0, ændrede kampen karakter, og vi forsømte at forsvare eget mål. Aars var dygtige på omstillinger de sidste 30 minutter, og vi formåede ikke at udnytte spilovertaget. Dernæst blev vi desværre ramt af endnu flere skader til en hårdt plaget trup – heriblandt en slem knæskade – hvilket bestemt ikke gjorde anden halvleg lettere.

Var der trods alt noget, I kunne tage med jer fra kampen?

- Spillet i de første 50 minutter var godt, og vi skabte flere store chancer, som burde have været udnyttet, men manglende skarphed samt en dygtig Aars-målmand ville det desværre anderledes.

Hvordan oplevede du opgøret, og hvad overraskede dig mest?

- Tænker ovenstående beskriver mine tanker meget godt – manglende skarphed og uheld.

Hvordan har I internt håndteret det klare nederlag – hvad blev talt om efterfølgende?

- Nederlaget blev vendt over en kold øl, og så er vi ellers videre.

Kampfakta:

Kamp: Bælum/Solbjerg IF – Aars IK
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 1-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste