Billede beskrivelse

Kæmpe lettelse for Biersted IF

12. september 2023 kl. 17.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted.      

Hvordan lykkedes det jer at vinde kampen mod AaB på udebane?

- Vi kom med god energi og løbevillighed trods det varme vejr. Vi turde gå højt i presset og forsøgte at presset spillet så langt frem som muligt. Vi skabte en del chancer i første halvleg og følte helt klart vi burde have ført ved pausen.

Hvordan bidrog jeres taktiske tilgang til sejren mod AaB?

- Vi havde snakket om at vi skulle turde spille, men at vi heller ikke skulle være blege for at true deres bagrum, og det var netop en bagrumsbold som skabte det første mål i kampen. Vi havde på grund af vejret også snakket om at det var vigtigt at vi kunne hvile med bolden, hvis det var det vi havde brug for, for det ville blive varmt at jagte bolden i varmen.

Hvad betyder denne sejr for holdets selvtillid og moral fremadrettet?

- Det var en kæmpe lettelse endelig at få en sejr igen. Det var tiltrængt, og vi syntes den havde været undervejs i noget tid. Det viser drengene at det sagtens kan lade sig gøre og at det hårde arbejde belønner sig.

Hvordan påvirker denne sejr jeres position i tabellen og jeres chancer for at nå jeres mål for sæsonen?

- Vi håber dette kan være vendepunktet og starte en stime med gode resultater for os, så vi kan spille os længere væk fra bunden. Det primære mål, med vores sæsonstart in mente, er at komme væk fra nedryknings- og playoffpladserne.

Resultat:

Kamp: AaB – Biersted IF
Dato: 9. september
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste