Juul ser IFN som et stærkt hold trods en uafgjort og sejr sidste år
Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup før kampen mod IFN
Hvordan forbereder I jer på kampen mod IFN efter nederlaget til Brønderslev IF?
- Forhåbentlig får vi to gode træningspas, hvor alle de spillere, der skal i aktion i weekenden, deltager begge gange. Derefter er det min opgave at gøre dem klar til opgøret på lørdag."
Hvad lærte I af opgørene mod IFN i efteråret?
- Det er et hold, der gerne vil spille langs græsset og have bolden på egne fødder. De kan sætte et højt tempo og står solidt organiseret på banen. Samtidig er de ikke bange for at satse offensivt i deres presspil."
Hvem ser du som favorit i kampen, og hvorfor?
-Det er en helt lige kamp på papiret. Sidste år spillede vi uafgjort i det første opgør og vandt lidt heldigt 1-0 på deres hjemmebane. Men eftersom vi spiller hjemme denne gang, må vi nok selv tage favoritrollen på os, hvis jeg skal pege på et hold. Det bliver dog, ligesom sidste weekend en svær opgave.
IFN kommer med en frisk 3-0 sejr over FFI, hvordan vurderer du dem efter den præstation?
- Hvis det er det samme Frederikshavn-hold, vi mødte, så overrasker det mig ikke. Når det er sagt, så giver en sejr altid selvtillid – det gør det helt sikkert også i dette tilfælde."