Billede beskrivelse

Jesper Ladefoged: – Vi skal lukke kampen med tre point

20. juni 2025 kl. 16.01

Interview med Jesper Ladefoged fra Hjørring AIK Frem før kampen mod IFN

Hvordan vil I gribe opgøret an, hvor ét point er nok for at sikre jer?

- Vi skal bruge tre point – Biersted er bedre indbyrdes end os, så denne kamp skal lukkes med tre point. Vi vil gå til kampen som de andre kampe, med troen på egen holds styrke, og så skal vi bygge på den indsats, vi leverede mod Brønderslev. Nørhalne skal mærke, at de er på vores hjemmebane.

Hvordan håndterer I presset fra, at et nederlag kan sende jer i en playout-kamp?

- Det kommer vi til at håndtere fint – vi er et godt fodboldhold, som nok skal sikre sig overlevelse uden playoff-kamp.

I spillede 1-1 i første møde – hvad skal der lykkes for jer denne gang for at få det ønskede resultat?

- Vi skal score på vores chancer denne gang – vi skaber rigtig mange chancer, men formår ikke at sparke den ind. Det er jeg sikker på, at vi gør på lørdag.

Hvor meget fylder det mentalt, at IFN er tvunget til at gå efter sejren?

- Begge hold har brug for tre point, så det bliver en meget mental og intens affære. Jeg tror, det bliver en rigtig fed kamp, da den betyder så meget for begge hold.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring AIK Frem – IFN
Serie 2, Kreds 12
Spilles: Lørdag 22. juni kl. 13.30 på Hjørring Stadion

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste