Billede beskrivelse

Jesper Ladefoged - Stor udskiftning ramte os hårdt i sommerpausen

05. november 2024 kl. 18.06
Opdateret kl. 18.27

Interview med Jesper Ladefoged fra Hirtshals Boldklub efter sæsonafslutning

I lå tæt på oprykning til Jyllandsserien i foråret, men nu venter Serie 2. Hvordan oplevede du forskellen mellem de to halvdele af 2024?

- Den store udskiftning gjorde forskellen, vi mistede nogle profiler, som gjorde ondt på os. Vi blev dog meget bedre som sæsonen forløb sig, så på trods af vi startede op med 12 mand, så gik det fint til sidst hvor vi skrabede nogle point sammen. Vi gik fra at have 28 mand til træning i vinterpausen, til at starte op med 12 mand i sommerpausen, det er en af de store faktorer, da vi ikke havde den samme konkurrence eller kemi på banen, som man har brug for i så stærk en række som Serie 1.

I sluttede efteråret som nummer 7. Føler du, at placeringen matcher jeres præstationer på banen?

- Placeringen matcher vores evne til at hente point, men vi føler at vi var godt spillende i mange af kampene, men vi lukkede så mange mål ind, at det var svært at hente igen.

Hvilke tre ord beskriver bedst jeres efterårssæson, og hvad ligger til grund for de valg?

- Udfordrende, skuffende og nedrykning. Udfordrende når man skal bruge 26 forskellige spillere på et førstehold, blandt andet med 4 forskellige målmænd. Skuffende fordi potentialet er til mere. Nedrykning, fordi det blev resultatet.

Hvad tænker du om det generelle niveau i Serie 1 Kreds 6 denne sæson? Blev I overrasket, eller lå det på niveau med jeres forventninger?

- Niveauet var meget lavere, blandt andet med vores niveau. Overrasket over forskellen, men det er hvad der sker nogle gange.

Hvilket hold i rækken har, ifølge dig, været den største overraskelse, og var der et hold, du troede ville klare sig bedre?

- Det er nok Strandby-Elling. At de overlevede rækken må siges at være en stor præstation. Så stærkt arbejde af alle i Strandby.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste