Billede beskrivelse

Jesper Høgh: – Vi skal være klar fra start, så SGIF ikke får momentum

15. maj 2025 kl. 12.01

Interview med Jesper Høgh fra Aalborg KFUM før kampen mod SGIF

Hvordan vil I gribe kampen mod SGIF an og sikre, at I får de 3 point hjemme?

- De kommer med en super energi, så vi skal være der de første 15 minutter, indtil deres tryk stilner af. Så skal vi bare spille med dem – så får de det svært i 9000!

Hvem ser du som favorit i opgøret, og hvordan kan I udnytte jeres styrker?

- Vi påtager os gerne favoritrollen, selvom de ligger over os. Vi havde en god kamp sidst mod dem, hvor vi dominerede hele anden halvleg. Vi skal variere vores positionsspil – både bredt og centralt – så skal vi nok få scoret mange mål. Og så skal vi bare ikke lukke dem ind i kampen!

Hvad skal I lære af jeres 2-1-nederlag i premieren for at få bedre resultater?

- Vi skal være klar de første 15 minutter. Hvis vi holder dem fra chancer, skal vi nok æde os ind i kampen og blive dominerende!

Er der nogle taktiske ændringer, I planlægger at implementere mod SGIF?

- Jeg ved, Steen læser med – så dem får du ikke her.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM - SGIF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 15. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste