Jesper Høgh: Det mentale er vigtigst i kampen mod Aars
Interview med Jesper Høgh fra Gug (1) før kampen mod Aars IK.
I skal i sidste spillerunde møde Aars IK på hjemmebane. Hvordan vil I gribe kampen an for at sikre jer sejren og dermed 2. pladsen i rækken?
- Aars har indvilget i at flytte kampen til fredag, hvilket vi er meget taknemmelige for. Jeg tror, det vigtigste er det mentale. Vi skal blive ved med at jagte det næste mål, og så skal man kunne se i denne kamp, at vi har noget at spille for, og det har Aars ikke! Vi lavede om i pausen sidst mod Aars, som ændrede kampbilledet, så vi skal nok fortsætte i samme retning.
Hvilke taktiske justeringer overvejer I at foretage for at øge jeres chancer for at vinde kampen mod Aars IK?
- Vi kommer til at stille med et rigtig godt hold, og vi skal op at presse højt med hele holdet fra startfløjt.
Hvordan har I forberedt jer til denne afgørende kamp, både fysisk og mentalt?
- Vi træner hårdt tirsdag og skipper træning torsdag, så vi er friske fredag! Det er, som sagt, det mentale, som jeg ser som det vigtigste, og vi skal ikke ud at forsvare noget hjem; det er vi ikke gode til!
Hvordan vil I håndtere presset og motivationen hos spillerne for at sikre en sejr, især med tanke på, at I har brug for en sejr for at fastholde 2. pladsen?
- Motivationen bør ikke være et problem, når der er en opryknings mulighed indenfor rækkevidde