Billede beskrivelse

Jesper Frederiksen fra Løgstør IF er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

17. juli 2023 kl. 10.35
Opdateret kl. 17.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.

Du er blevet nomineret til forårets spiller i Serie 1 til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæson overordnet set?

- Ja, jeg er overrasket over nomineringen. Vi har haft en god sæson, hvor vi har spillet rigtig godt, samtidig med jeg er blevet flyttet lidt længere tilbage på banen. Det kulminerede i går med en oprykning til JS2 efter sommerferien.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets spiller i Serie 1?

- Det vil da selvfølgelig gøre mig glad og stolt. Samtidig tænker jeg, der er nogle på vores hold der vil være ufattelig træt af jeg vandt den pris… Måske jeg så vil nævne det en gang eller 2 :-)

Hvis du skulle beskrive dig selv som spiller, hvilken type spiller er du så og hvor ligger din største styrke som fodboldspiller?

- Jamen med mit positionsskifte i de sidste kampe er jeg blevet en spilstyrende 6er, som har mine styrker når vi har bolden. Mine forcer er spillet med bolden, mine tekniske færdigheder samt mit overblik og taktiske forståelse. De ting er nødvendige med min manglende fart 😂

Du er nomineret sammen med 4 andre rigtig dygtige fodboldspillere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Jeg har ikke set mange af de andre spillere, men de skal stemme på mig, da jeg med min alder muligvis ikke bliver nomineret til sådan en pris igen 😆 Jeg håber da folk vil stemme på mig, for mit fodboldspil og det jeg leverer på banen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste