Billede beskrivelse

Jens Bojer fra Farsø/Ullits IK er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

14. juli 2023 kl. 12.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jens Bojer fra Farsø/Ullits IK.

Du er blevet nomineret som forårets træner i Jyllandsserien til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæsonen overordnet set?

- Ja det er jeg meget overrasket over. Vi var kommet i en meget stærk pulje hvor jeg godt vidste vi ville få det svært. Vi nåede dog målet med at klare frisag, lige indtil DBU Jylland spændte meget usportsligt ben for vores forbliven i JS. Så vi måtte meget amputeret ud i en playoff kamp som vi tabte. Så er selvfølgelig ikke tilfreds med den afslutning på sæsonen.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets træner i Jyllandsserien?

- Jamen det er da altid lækkert at vinde det man stiller op i. Det vil ikke betyde noget for mig som træner og menneske. Vil stadig komme velforberedt til både træning og kamp.

Hvis du skulle beskrive dig selv som træner, hvilken type træner er du så og hvor ligger din største styrke?

- En træner som er meget lyttende til sine omgivelser. Måske af den gammeldags slags, men lytter også gerne til de nye input der kommer både fra kollegaer og spillere.

Du er nomineret sammen med 2 andre rigtig dygtige trænere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?

- Uha det ved jeg ikke helt. Jeg har haft mange gode snakke med andre træner kollegaer i puljen. Dette har været kanon sparring og læring i hvordan andre gør tingene. Der er rigtig mange dygtige trænerkollegaer fra puljen. Min ærlighed får folk altid fra mig, det mener jeg måske i virkeligheden er min største styrke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste